Asos – Tøj til enhver smag og enhver anledning
Som en af verdens største onlinetøjbutikker er Asos en sikker havn at søge mod, når du skal erhverve dig din næste beklædningsgenstand. Asos har nemlig alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til tøj, sko og accessories.
Til mænd sælger Asos alt fra badetøj og hættetrøjer til solbriller og sneakers. Til kvinderne finder du kjoler, toppe, smykker og selvfølgelig både høje og lave sko. Og så finder du naturligvis også alt indimellem.
Hører du til det segment, der har svært ved at finde tøj, der er stort nok, er Asos et besøg værd. De tilbyder nemlig produktlinjen Plus Size, der – som navnet antyder – er et udvalg af tøj i ekstra stor størrelse til de voluminøse mænd og kvinder.
Herudover bestræber Asos sig på at være et alternativ til enhver forbruger. Således fører Asos sportstøj til den aktive. Her finder du både beklædning til løbeturen, skiferien og din yogasession.
Står du med bryllupsinvitationen i hånden, så kan du også tage et smut forbi Asos’ webbutik. Den sælger nemlig fint tøj under kategorien ”Tøj til bryllup”, hvor du altså kan købe jakkesæt i mange forskellige farver og tern til herrerne. Til de kvindelige festdeltagere findes naturligvis kjoler til enhver smag.
For at dække ethvert behov blandt forbrugerne har Asos selvfølgelig også kategorierne ”Bæredygtigt”, ”Arbejdstøj”, ”Maternity” (tøj til den gravide) samt ”Tall” – altså tøj til dem, som rager godt op i landskabet og har svært ved at finde tøj, der passer.
Af brands finder du mange af de gængse, som helt sikkert allerede er repræsenteret i din garderobe. Her kan nævnes Adidas, Nike, Weekday, Monki, Jack & Jones og Levi’s for blot at nævne et udpluk. Herudover har Asos udviklet sit eget brand, som med tiden er blevet omfangsrigt og både byder på undertøj, hverdagstøj og træningstøj.
Asos slår på tromme for, at du skal have lov at udtrykke dig, som du har lyst til. Det vil Asos gerne hjælpe med og bestræber sig derfor på at tilbyde tøj til enhver smag og enhver anledning.
Det er vigtigt for Asos at være helt oppe på beatet, og derfor laver Asos eksempelvis tøj målrettet det britiske paralympiske sportshold og er glad for at fortælle om de kønsneutrale kollektioner, der skal øge accepten af forskelle mennesker imellem.
Asos har i 2010 lanceret konceptet Asos Marketplace, hvor Asos går målrettet efter at promovere såkaldte startupbrands, det vil sige helt nye tøjmærker, som muligvis falder lige i din smag.
Asos synes at have et vældig fint renommé blandt sine kunder. Dette ses ved, at dens Trustpilot-karakter ligger på 3,8 ud af 5 mulige stjerner. En karakter, der er baseret på hele 79.553 anmeldelser.
Når du handler i Asos’ danske internetbutik, skal din kurv rumme varer for 288 kroner eller mere, hvis du ønsker gratis levering. Asos lover en leveringstid på omkring tre arbejdsdage. Har du store krav til levering, kan du imidlertid også betale dig fra dette. For 110 kroner kan du enten få dag til dag-levering eller fastsætte en bestemt leveringsdag.